Niels Krause-Kjær
Niels Krause-Kjær, journalist og forfatter, har de seneste 10 år holdt hundredvis af foredrag om aktuel dansk politik, medierne og eget forfatterskab.
Han benyttes ofte som ordstyrer og moderator ved konferencer, seminarer, paneldebatter og andre arrangementer, der har med politik, samfundsforhold , kultur og medier at gøre.
Han har også skrevet en række bøger, bl.a. romanen ‘Kongekabale’, der blev til filmen af samme navn.
Niels Krause-Kjær er tidligere journalist på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe, lektor i politisk journalistik på Danmarks Journalisthøjskole og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Niels Krause-Kjær var i mere end syv år vært på det ugentlige radioprogram “Krause på Tværs” på DR P1, inden han i 2003 begyndte som vært på DR2Morgen.
Hans nyeste foredrag hedder:
Kan man overhovedet stole på en politiker?
Ved hjælp af anekdoter, eksempler, tal og løse påstande forsøger Niels Krause-Kjær at besvare spørgsmålet. Det tager ham mindst en time, og der er bestemt basis for at diskutere med ham bagefter. For spørgsmålet er, om man overhovedet kan stole på en journalist…