Lene Johansen
Lene Johansen er bedst kendt som studievært på DR – bl.a. mange år på TV-Avisen og Deadline. Senest var hun studievært på det globale magasin DR2 Dagen sammen med Jakob Illeborg. I dag er hun freelancer.
Hun er uddannet journalist med flere end tyve års erfaring fra radio, tv og den skrevne presse – både aviser og magasiner. Lene Johansen skriver desuden bøger, holder foredrag, underviser og står bag to interviewserier: ‘Modige Kvinder’ fra 2008 om kvinder forskellige steder i verden, der risikerer deres eget liv for en større sag. Og ‘Diva’ 2014 med europæiske skuespillerinder over 60.
Lene Johansen har stor erfaring som moderator og ordstyrer ved både større og mindre arrangementer. Ud over præsentation består Lene Johansens opgave ved arrangementerne i interviews og afdækkende debatter, hvor Lene Johansens håndtering er karakteriseret som en ‘jernhånd i en fløjlshandske.