Torben Schou

5c201e8142e0420998531ccb3ddb30b3_Torben_Schou_red1

Torben Schou, journalist på Tv-avisen. Har bevæget sig indenfor stort set alle stofområder, fra politik til popstars, mellem alvor og humor, og har altid sat historiefortællingen og den skæve vinkel i fokus. 
Har været kommentator, redaktionschef og vært på Sporten, har bl.a. været med til seks Olympiske Lege – sidst i London 2012 og dækkede VM i fodbold 2010. Reporter på Nyhedsmagasinet, DR 1 (1994-1998), Søndagsmagasinet DR1 (1998-2002), har rejst jorden rundt adskillige gange som reporter på dokumentarprogrammet, Sporløs (2006-2007). Reporter på Aftenshowet i 2007-2008. Har tilrettelagt serien “Verdens vildeste…” hvor han har været ombord på verdens største krydstogtskib, verdens største passagerfly, og besøgt verdens vildeste steder i Sydafrika, Dubai og Maldiverne.


Er du i tvivl, så gør det…
-En portion mental müesli. En provokerende og humoristisk peptalk i lyd og billeder – om at gøre en forskel, om at få succes på arbejdet – og om at leve livet på en ny måde. Måske.

Du kender ham måske, DRs skæve, kringlede og uforudsigelige tv-reporter, Torben Schou. Hans historier er ikke som de andres, og uanset om de virker eller ej, så lægger man mærke til dem.

Hans filosofi handler om, at flyve højere end vingerne bærer, og at altid gå efter fuld plade i stedet for en række. Torben Schou har gjort det masser af gange på skærmen. Han har arrangeret “Picnic test” på Øresundsbroen for at vise, at ingen brugte den. Han har provokeret Helle Thorning, Marianne Jelved, Lars Løkke Rasmussen og andre toppolitikere på Borgen. Han har fortalt sin helt egen krønike om Kongehuset, nemlig Kongekrøniken. Og han har lavet indslag om Barack Obama, som fik historisk betydning for hans indsættelse som præsident…!

Uanset hvad han har lavet, har han altid prøvet at udforske nye territorier, gå nye veje, gøre en forskel, eller bare GØRE noget – hver eneste dag. Fordi han har haft lyst til det, fordi han ikke kan lade være, og fordi det efter hans mening er den eneste vej, når alverdens uhyrer som finanskrise, globalisering og outsourcing lurer bag den trygge ligusterhæk.

Torben Schou har begået masser af bøffer, men han viser dem gerne frem. For bag dem, og bag alle de andre modhager på den ukendte rute ligger belønningen i form af succes, selvtillid, og fremtid.
For de fleste er tvivlen, den største forhindring for at nå videre.
“Det er okay at lave fejl, der skal bare være flere rigtige”, siger han..
Så: Er du i tvivl, så gør det.

En reporters dagbog
Torben Schou har produceret indslag og programmer i over 20 år. Og bag hver historie ligger der, ja en historie. Tag med på en enestående rejse med masser af indslag og anekdoter fra en tv-reporters dagbog.

Han har fløjet jorden rundt mange gange, og rejst mere – og vildere – end de fleste. Og han har oven i købet filmet det hele. Tag med til nogle af de mest fantastiske steder f.eks. Maldiverne, Sydafrika og Dubai. Du kommer til at prøve verdens hurtigste rutsjebane med et optræk fra 0-100 km/t på to sekunder. Og fra 0-240km/t på 4,9 sekunder. Eller hvad med at flyve til verdens smukkeste øer og lande med vandflyver i Maldiverne. Eller du kan stige på verdens mest luksuriøse tog fra Pretoria til Cape Town. Rejsen er selvfølgelig femstjernet.

Han har været med til de Olympiske Lege seks gange, senest i Beijing og London. Hør hvordan man får overblik over verdens største begivenhed og se samtidig de bedste indslag. F.eks. da kineserne kom med i Chinavision Song Contest, eller da Mikkel Hansen scorede et vanvittigt mål i sidste sekund.

På TV Avisen har han leveret nyhedshistorier om snart sagt alt: Politikere, popstjerner og dronninger. Bag hver historie ligger der en række overvejelser og valg som skal træffes hurtigt, Avisen skal jo ud hver dag. Se nogle af de mest markante indslag, nogle af de bedste og nogle af dem der gik skævt.

Torben Schou har osse lavet Sporløs, i alt 32 programmer, hvor historierne ofte begynder i Valby eller Vojens, og ender mange tusinde kilometer væk i Trinidad eller Thailand. Torben Schou viser nogle af udsendelserne, der har gjort størst indtryk. F.eks. den unge amerikaner, der rejste til Danmark og fødte sin lille pige med bind for øjnene, og umiddelbart efter afleverede hende til adoption og tog damperen tilbage til USA. Eller historien om den adopterede koreanske pige, der ledte efter sin far, men i stedet blev genforenet med sin mor, der gemte på en dramatisk historie.

Torben Schou arrangerer desuden kurser i Tv-storytelling, både få timers intensiv undervisning, eller det udvidede over flere dages varighed.

BOOK Torben Schou

Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: