Tobias Hamann

Tobias_Crop2

 

Tobias Hamann er tv-vært og autodidakt konditor og chocolatier. Han er opvokset i Gjessø ved Silkeborg. Han har studeret Østeuropastudier på Aarhus Universitet, men ikke færdiggjort sin uddannelse. Fra 2012-2014 arbejdede han som freelance journalist for Jyllands Postens rejsesektion Explorer og skrev artikler fra bl.a. Bangladesh, Ukraine og Kirgisistan.

Han blev landskendt, da han, foran over én million seere, i 2014 vandt DR1’s Den store bagedyst samt Den Store Jule -og Nytårsbagedyst med sine historiefortællende kager fuld af mange fremmede ingredienser. I 2015 rejste han rundt i verden med sit eget tv-program “Tobias På Kageeventyr” på DR1, hvor han med inspiration fra mennesker, landskaber og oplevelser forener hvert land i en kage. Programmerne vises på DR1.

“Smagen af et Juleeventyr” var en række juleprogrammer, hvor Tobias bagte spiselige udgaver af H.C. Andersens juleeventyr oplæst som opskrift af Ole Thestrup, Søren Fauli og Søren Ryge.

Tobias har rejst i over 70 lande. D. 6 marts 2016 blev Tobias som den første amatør nogensinde Danmarksmester i disciplinen chokoladeskulpturer ved Callebaut Chocolate Showpiece Competition i Herning. Tobias har desuden udgivet bogen Klassis Tobias, om kager og brød – fra en amatør til en anden, som han ydmygt skriver.

I foråret 2017 sendte DRTV1 program rækken: “Bag Danmark – med Tobias” i bedste sendetid, hvor Tobias hylede ildsjæle rundt omkring i det ganske land. Og i det sene efteråret kommer Tobias’s ud på Gyldendal med en juleopskriftsbog. Og I kan godt glæde jer – det er lækre opskrifter, som er lige til at gå til!

Tobias er populær foredragsholder og workshop eller madshow master:

FOREDRAG:

Kagemannen – UDEN OPSKRIFT
– en ærlig fortælling om rejser, kager og karriere. Uden opskrift tager livet form

I dette underholdende foredrag sætter Tobias fokus på uddannelsesforventningerne og de faste rammer, vi lever med i dagens Danmark anno 2017, unge som voksne – og hvordan man bryder med dem
I en tid, hvor alle stræber efter høje karakterer og gode jobs, taler Tobias varmt om det at være iværksætter og udleve drømme.
Du vil få gode råd til, hvordan du finder din platform i livet – og til hvordan du skifter fra platform til springform…
Få indsigt i Tobias’ alternative valg livsanskuelse, og lær at spise kage til.

Kagedyst for din virksomhed:
Hvem er arbejdspladsens mesterbager?

Workshops:
– En sjov eftermiddag for børn eller voksne med bagning og historier

Det siger kunder, som har oplevet foredrag/events med Tobias Hamann:
Ungdommens Uddannelsesvejledning, UUV Køge Bugt
“Under overskriften ‘Ingredienser til fremtidens vejledning’ var der hidkaldt ungdoms- og karrierelæringsforskere, der skulle gøre alle klogere på, hvordan vejledningen kan medvirke til, at flere unge påbegynder og gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, helst i direkte forlængelse af grundskolen og gerne i form af en erhvervsuddannelse.

Tobias skulle afslutte konferencen under overskriften Kagemann uden opskrift. Håbet var, at han kunne repræsentere en ung og anderledes stemme i en fortælling, der kunne lette de forskningstunge indlæg og sende konferencedeltagerne hjem med et smil på læben og stof til eftertanke. Egentlig noget af en opgave – hvad ville det ikke ende med? Ville konferencedeltagerne sidde og undre sig over, hvorfor de skulle sidde og høre på en eller anden, der tilfældigvis havde vundet en eller anden ligegyldig tv-konkurrence?

Tobias har vundet Den store Bagedyst; men Tobias har også en historie og kan fortælle og vinkle den, så den bliver såvel uprætentiøs og underholdende som relevant og reflekterende – også for 200 vejledere og også for dem på bagerste række.”

– Margrethe Tovgaard, Afdelingsleder, UUV Køge Bugt, Ungdommens UddannelsesVejledning

Realdania, København
”Tobias er ikke bare en kagekunstner. Han er en eminent formidler. Han fangede lynhurtigt, at alt det, vi har støttet i Cold Hawaii og Klitmøller, handler om at give et yderområde ved kysten nyt liv. Tobias besøgte området og kom hjem med en enorm chokoladeskulptur af en ung surfers krop med fiskerhoved. Hvem andre kan formidle en udkantsproblematik og samfundsudvikling fra fiskersamfund til surferkultur, så sjovt, så enkelt og ved hjælp af så uforskammede mængder af chokolade? Det var et kæmpe hit hos alle, der besøgte os og så hans værk på Kulturnatten i København”

– Dorte Bülow, Formidlingschef i Realdania

Meyers Madskole, Sakskøbing
”Tobis er en engageret og velforberedt underviser. Ungerne var vilde med ham, og han har et utroligt godt tag i dem – de var straks på bølgelængde. Sakskøbing Madskole vil til enhver tid gerne have besøg af Tobias også med henblik på kagekurser for voksne.”

– Karin Hvidtfeldt, Leder, Claus Meyers madskole, Sakskøbing

BOOK Tobias Hamann

Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: