Kristoffer Frøkjær og Eske Willerselv

 
Kristoffer_Froekjaer_Eske_Willerslev.jpeg

De gør det døde levende

Foredrag ved Kristoffer Frøkjær & Eske Willerslev:
Hvor kommer vi fra? Det er et spørgsmål alle formentlig har stillet sig selv mindst et par gange i livet. Tidligere har vi kun haft gode gæt, men med de moderne DNA-teknikker kan vi få de sande svar på spørgsmålet om vores forfædres udvandring fra Afrika og færden på kloden.

Professor Eske Willerslev er en verdenskendt forsker, drevet af dæmoner for at løse gåderne om fortidens dyr og planter ved hjælp af DNA-teknologi. Hans forskning er i verdensklasse, og så har han en særegen fortid med en dominerende far, en småkriminel skoletid, en nær-død som pelsjæger i Sibirien og optagelsen i en indianerstamme. Blandt meget andet.

Nu kan du møde ham sammen med videnskabsjournalisten Kristoffer Frøkjær, der har skrevet bestseller – portrætbogen ”Han gør det døde levende”.

Med Kristoffer som rejseguide i Eskes fortid og videnskabelige meritter, tager vi med de to af sted i jagten på banebrydende bevismateriale til udforskning af klodens fortid. En jagt der ikke bare giver svar på hvor vi kommer fra, men også på hvorfor Eske Willerslev er villig til at opgive alt for at nå sit videnskabelige mål.

Kom med til en aften med lige dele videnskab og personlige røverhistorier

Eske Willerselv:
Dansk evolutionsbiolog, født 1971. Dr.scient. og professer ved Københavns Universitet fra 2005.
Leder af Grundforskningscenter for Geogenetik, Statens Naturhistoriske Museum.
Har modtaget et væld af priser og er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, det amerikanske National Academy of Sciences og – ikke mindst – Eventyrernes Klub.
Har publiceret tæt ved 200 videnskabelige artikler, heraf 38 i de prestigefyldte tidsskrifter Nature og Science.

Kristoffer Frøkjær:
Kristoffer Frøkjær er forfatter og journalist – med en biologigrad i bagagen. Han har i over 10 år arbejdet med at formidle videnskab i Danmarks Radio. Såvel på tv og web som i radioen, hvor han i dag bestyrer P1 programmet ”Videnskabens Verden”. Han optræder Jævnligt på tv som “ekspert” inden for videnskab og har været ordstyrer og paneldeltager ved diverse videnskabelige arrangementer. Udgav i 2015 bestseller-bogen ”Eske Willerslev – han gør det døde levende.

Testimonal:
Andes Kinck-Jensen, skoleleder FOF Odense beskriver foredraget:
En aften med Eske Willerslev og Kristoffer Frøkjær på slap line er underholdende, tankevækkende og fascinerende. Man bliver suget ind i Eske Willerslev imponerende forskning og meget særprægede liv, som er fyldt men kontraster og modsætninger, men alligevel samler sig i et fornemt mønster. Kristoffer Frøkjær har overblikket og binder historier og tidsperioder sammen på bedste vis.