Jesper Theilgaard

Jesper Theilgaard er bedst kendt som tidligere meteorolog på TV Avisen og DR Vejret, men derudover er han også kendt som en dygtig foredragsholder og forfatter.

Alle foredrag tager udgangspunkt i vejret, hvad enten det handler om den globale opvarmning, skagensmalere, digte eller musik.

COP21 – kan vi bruge resultatet til noget.
I december 2015 fik FN forhandlet en global klimaaftale på plads. FN’s 17 Verdensmål. Det er velkendt, at selve aftalen ikke er fyldestgørende nok til at redde klimaet, men hvad indeholder aftalen, og er det muligt at forbedre den, så resultatet bliver bedre.
Jesper var i Paris alle 14 dage under konferencen og fulgte forhandlingerne tæt.

Klimaforandring - årsag og virkning
Det er gået op for de fleste, at vejret også i Danmark har ændret sig. Vejret opfører sig ikke, som det gjorde engang. Vi har set talrige oversvømmelser i de senere år dels på grund af skybrud i sommerperioden og dels på grund af øget nedbør om vinteren. Det så vi for eksempen i vinteren 2020, da ikke mindst Silkeborg led under oversvømmelser.

Fra udlandet ser vi tørke, oversvømmelser og en natur under pres, hvor spørgsmålet om eksempelvis havets evne til at brødføde fisk og pattedyr ikke nødvendigvis besvares med et “ja”.

FN’s klimapanel IPCC udgav i 2013 sin 5. rapport med den hidtil stærkeste samling af indicier på at en klimaændring er i gang, og at mennesket er den direkte årsag med afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Den 6. rapport skal udgives næste år, men der er næppe håb om, at fortællingen om klimaet ændres væsentligt.

CO2 indholdet i atmosfæren har ikke den seneste mio. år været højere, og det bør overalt give anledning til bekymring. Vi burde have et niveau på 280ppm, men det ligger på 415ppm – altså en stigning på næsten 50 %.

I år oplevede verden så en pandemi, der nærmest satte samfundene i stå og flyene blev på jorden. Det ændrede på kort tid udledningen af drivhusgasserne, men hvordan skal vi tolke det ind i en klimatisk sammenhæng?

Jeg kommer naturligvis også ind på det succesfulde klimamøde i Paris i november 2015, hvor verden samlede sig i kampen mod de risici, som den globale opvarmning giver. Men Parisaftalen er ikke god nok til at løse problemet, så hvad gør verden for at forbedre den?

Spørgsmålene er mange og jeg vil give svar på de fleste.

Foredraget giver derfor et letforståeligt indblik i den komplicerede debat om klimaets tilstand – men det giver også en fortælling om de muligheder, forandringerne giver.

Vejret i kunsten
Til alle tider har vejret været et vilkår for mennesker, uanset hvor man har bosat sig  – Foredraget “Vejret i kunsten” handler om, hvordan mennesker afspejler dette vilkår i kunsten.

I begyndelsen gjorde vejret det vanskeligt at få et landbrugsland op at stå, men gradvist lærte man at afkode himlens udseende, hvilket gav anledning til flere såkaldte vejrvarsler – altså små sætninger, som beskrev vejrets udvikling på kort sigt.

Mange af disse varsler kendes også i dag, og nogle af dem kan reelt fortsat anvendes med godt resultat. Det har jeg skrevet om i bogen: “50 vejrvarsler, der (måske) virker“.

Senere – især op gennem 1800-tallet – begyndte både malere og digtere at bruge vejret som inspirationskilde. I foredraget vil jeg give eksempler på både digte og malerier, hvor vejret er anvendt på fortræffelig vis, men også eksempler, hvor kunstneren har ladet fantasien få frit løb.

Fællessang har været en aktivitet i kirke, skoler og forsamlingshuse gennem mindst et par hundrede år. Så de fleste af os har oplevet følelsen af sammenhold under sangen, hvor den mest ultimative udgave nok var alsangen under besættelsen.

De danske sange vil være en del af foredraget, og hvis det ønskes skal vi naturligvis synge nogle af de kendteste sange fra den tid.

Derfor bør der være et klaver og helst også en pianist til stede – for at undgå at foredragsholderen selv skal akkompagnere!