Niels Christensen: Montmartre i Nørregade – bag kulisserne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Niels Christensen er faktisk uddannet guldsmed  fra Guldsmedhøjskolen 1973-75. Men snart tog musikken hans karriere på andre veje. Niels var musikalsk leder af legendariske Montmartre i Nørregade midt i København fra 1976-89 og 1993-94.

Siden har han været selvstændig musikkonsulent, musikproducent for Frederiksberg kommune og seneste på Dunkers kulturhus, Helsingborg – sideløbende med et virke som pladeproducer, livelydtekniker, idémand, anmelder/skribent ved Politiken, Information og Jazz Special, programvært på Radio Jazz.

Han har gennemført utallige jazzorienterede projekter gennem årene, bl.a. har han skrevet bogen:

montmartre

”Montmartre i Nørregade – Mig og Monten”, som også er afsættet for hans foredrag. Bogen indeholder Niels Christensens oplevelser som musikalsk leder af spillestedet Montmartre i Nørregade i årene 1976 til 1989.

Foredraget, ”Montmartre bag kuliesserne” handler om mødet med verdens største musikere, de musikalske oplevelser, glæderne, euforien, drømmene, skuffelserne – alt det, der var usynligt for publikum.

Set udefra var Montmartre en fuldbåren succes allerede efter det første år. Men før musikken stod på scenen, udkæmpedes mange kampe. Lykkeligvis blev den egentlige vinder altid musikken og publikum fik det, de gerne vil have – også selvom de ikke altid selv vidste, hvad de kunne lide.

I 1976 var rockmusikken blevet voksen. Jazzmusikken var blevet yngre. Musik fra andre verdensdele var tilgængelig. Alt var muligt. Alt var tilladt. Upåvirkede af hvordan ”man” gjorde den slags, kastede Montmartres ejer, Kay Sørensen og jeg os ud i at få musikken til at spille. Kombinationen af Kay Sørensens fandenivoldske opførsel og benhårde forretningssans og min lyst til at præsentere verdens bedste musik, viste sig at bære frugt.

Som Niels udtrykker det: “Jeg tænker med glæde og stolthed tilbage på tiden i Nørregade, og ved at jeg resten af mit liv vil få flashbacks til de utallige fantastiske oplevelser, jeg havde i Montmartre.”

Foredraget krydres med udvalgte personlige live-optagelser og visning af Gorm Valentins dynamiske og tidstypiske fotos.

Varighed: 2 x 45 minutter eller 1 x 90 minutter.

Faciliteter: Lille, velfungerende PA, headset eller microport, pc/Mac og projektor til PP.

OBS!!! Foredraget kan evt. kombineres med en koncert med Jørgen Emborg Kvartet, der jævnligt stod på scenen i Montmartre, og i høj grad var med til at cementere dansk jazz’ høje stade i perioden.

BOOK DENNE FOREDRAGSHOLDER

Reklamer

One comment on “Niels Christensen: Montmartre i Nørregade – bag kulisserne

  1. Pingback: Montmartre – et legendarisk spillested – kom bag kulisserne | Kiercom.dk - events, foredrag, kurser og seminar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: