Mik Schack

featured_mik3-672x372

Mik Schack har været ansat ved DR, hvor han i mange år har lavet radio, mest om musik og kultur. I januar 2001 blev hans radioprogram Hjemmeservice til et tv-program på DR2 med makkeren Torben Steno ved optiganorglet. Programmet blev optaget i Schacks eget køkken, hvor han havde gæster på besøg til en snak om madlavning og meget andet.

Mik Schack var ikke nervøs for at provokere og sige sin mening om dette og hint. Torben Steno stoppede senere med at lave Mik Schacks Hjemmeservice på DR2 og hans medværtsrolle blev overtaget af Jan Haugaard.

Mik Schack spiller på vaskebræt og optræder i Trioen sammen med Billy Cross og Flemming Ostermann, samt med bandet Peruna Jazzmen. I 1970’erne optrådte han med gruppen Jan Monrad, Mik og Tømrerclaus, hvoraf komikerduoen Monrad & Rislund udsprang.

Ligeledes har Mik Schack leveret satiriske tegninger til TIPS-Bladet i en årrække. Mik Schack er desuden tintinolog, og regnes for en af Danmarks førende eksperter i Tintin og Hergé.

I april 2007 blev han varslet fyret fra DR som led i de driftsbesparelser på 287 mio. kr., der skal bidrage til at dække overskridelserne i DR-byggeriet i Ørestaden. Meddelelsen kom tilfældigvis kort efter, at han i programmet Hjemmeservice lod en gæst betale for et glas fadøl, angiveligt som led i igangværende besparelser i DR.

Hjemmeservice genopstod senere i en ny form som Mik Schacks public service på DK4, ligesom Schack i en årrække har leveret madartikler til Beboerbladet, hvor han tager ud til almindelige mennesker og laver mad og interviewer.

MIk har stadig utrolig aktiv og har lavet flere økologiske produkter til bla. Irma. Han har seneste lavet en økologisk gran øl sammen med Nørrebro Bryghus, og han tager fortsat ud og laver mad og holder foredrag:

Foredrag med Mik der kan skræddersys alt efter publikum:

  1. Dansk Madkultur
  2. Madglæde
  3. Øl foredrag og smagning

BOOK MIK SCHACK HER

Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: