Mattias Hundebøll

Mattias Hundebøll blev kendt i undergrundsmiljøet, da han tilbage i 00’erne var frontfigur i rockbandet Rock Hard Power Spray.

Udover tre albumudgivelser, nomineringer og liveoptræden til Awards shows turnerede bandet i 2005-06 sammen med Blood Hound Gang rundt i Europa og spillede derudover hundredevis af shows i ind og udland i perioden 2005-2011. Ved siden af musikkarrieren studerede Mattias Medievidenskab og Journalistik på Odense Universitet, og denne kombination blev springbræt for en karriere bag og foran kameraret.

I 2007 blev Mattias landskendt som MTV’s charmerende drengerøv med de tussede arme.
Som tilrettelægger, programudvikler, redaktør og vært producerede han 50 udsendelser på MTV News, 480 udsendelser på MTV Transistor, som var en times dagligt musikmagasin med interviews, videoer, indslag mm. Mattias havde de samme titler som ovenfor både på MTV Preview Pass og style, som var et Snacksize minimagasin om nye udgivelser, premierer, mode og stil. I 2011 var Mattias vært, tilrettelægger og redaktør på MTV EMA Party – Live tv-awardshow.

Efter tiden på MTV blev Mattias fast klummeskribent for Woman magazine og Musikredaktør for Chili Magazine. Udover sin optræden som vært på Voice – Danmarks Største Stemme så satte Mattias i en periode hovedsagligt sit præg bag kameraet som bl.a. tilrettelægger, klipper, udvikler, og i postproduktion på tv programmer som TV2 Voice – Danmarks Største Stemme, Rundt på gulvet, 101 ting, Årets dejligste have, Nybyggerne, Gutterne på Kutterne, Søs og kampen om cannabis.

I 2014 var Mattias tilbage på skærmen som vært på hele tre sæsoner af Sæt pris på dit hjem. Desuden vært på TV3 / MTG Media i programmet Dagens Mand (sæson 1-3), postproducer på ”Linses Dyresquard” samt vært på Rediculousness Danmark (MTV)

Derudover har han medvirket som gæst, medvært og paneldeltager i diverse tv- og radioshows så som Sexministeriet, 4-stjernes Middag, Klipfiskerne, Zulu-listen, p3 programmer og Boogie-tv.

Nøgleord: journalist, musik, rejser, TV, værtsroller, mode, DIY aka handyman, familiemenneske, livsnyder, samfundsrevser, økologi og bæredygtighed

Instagram

Booking

 

Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: