Margaret Lindhardt aka stemmen fra Giro 413


Margaret Lindhardt er seminarieuddannet lærer – 1981-2017 programmedarbejder i Danmarks Radio.
Hun har i årenes løb været vært på mange forskellige musikprogrammer f.eks. ”Go’morgen P3”, ”Fri Fredag”, ”P4-aften” – og forskellige programmer på P5. Fra 1995-2017 tilrettelægger og vært på Giro 413. Hun har desuden lavet en et utal af musikalske portrætter af danske og udenlandske kunstnere og sangskrivere – og fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet ”Danmark kort” på P1.

Margaret Lindhardt har lagt stemme til stort set alle emner og programtyper både på radio og TV – bl.a. dokumentarudsendelser, radiospil, satire og desuden oplæsning af digte og litteratur. Hun har 2006–2017 undervist i stemmetræning.

Musik – og især sang – har altid været en nødvendig og integreret del af såvel arbejdslivet som fritiden for Margaret Lindhardt, der har sunget siden barndommen – både som kor- og visesanger.

Foredrag / arrangement:
“36 år som stemme i radioen”
Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen bl.a. som vært på programmer som Go’morgen P3, P4 Aften og ikke mindst det legendariske ønskeprogram Giro 413, som hun har stået for i sammenlagt næsten 20 år. Hun har desuden fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet Danmark kort og lagt stemme til alle mulige slags udsendelser både på radio og TV, f.eks. dokumentarprogrammer, ungdomsudsendelser, drama og satire.
Mød personen bag stemmen og hør om et langt og farverigt liv inden for murene i DR og om både sjove, overraskende og nervepirrende oplevelser fra de mange år ved mikrofonen.
Undervejs bliver der lejlighed til at synge med på en række populære fællessange, hvor Margaret Lindhardt synger for – akkompagneret af en professionel musiker.

BOOK Margaret Lindhardt

Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: