Kristoffer Frøkjær – videnskab der vinder

Kristoffer Frøkjær-Jensen

Kristoffer Frøkjær er forfatter og journalist – med en biologigrad i bagagen. Han har i over 10 år arbejdet med at formidle videnskab i Danmarks Radio. Såvel på tv og web som i radioen, hvor han i dag bestyrer P1 programmet ”Videnskabens Verden”.

Han optræder jævnligt på tv som “ekspert” inden for videnskab og har været ordstyrer og paneldeltager ved diverse videnskabelige arrangementer, ligesom han underviser på både universitet og gymnasier i formidling af videnskab. Udgav i 2015 bestseller-bogen ”Eske Willerslev – han gør det døde levende”.

Foredrag:
Hvordan fortæller man videnskab – og bringer samtidig smilet frem hos publikum mens pointen går ind?

I foredraget trækker Kristoffer eksempler frem på god, ond og grusomt dårlig formidling af videnskab. På underholdende vis danner de baggrund for en konkret værktøjskasse af håndgreb, der kan bruges med det samme til at skære en historie, så den fænger.

Mange tænker videnskab som tungt og fuldt af panderynker. Vejen ud af det støvede image, er at fortælle gode historier om vejen til de store landvindinger og menneskene bag dem. Vi står af den høje videnskabelige hest og bruger personlige historier fulde af saft og følelser – uden at tabe fagligheden.

Foredraget handler om at få øje på den gode historie, og undgå klassiske faldgruber, når man fortæller om videnskab. Og ikke mindst om at turde sætte sit publikum i fokus.

Kristoffer Frøkjærs foredrag om videnskab behandler et for nogen tungt emne, underholdende og med masser af entusiasme, og han formår i den grad at formidle emnet i øjenhøjde og med stor relevans for sit publikum.

Ud over sine foredrag er Kristoffer også en erfaren ordstyrer.

Testimonials:
Kristoffer Frøkjær holdt oplæg på Silkeborg Gymnasium i november 2015 om, hvordan man kan formidle   naturvidenskabelige emner som gode fortællinger.

Frøkjær kom i sit levende oplæg med mange eksempler på, hvordan man kan gøre svært forståeligt stof tilgængeligt gennem den gode historie, og han gav eleverne konkrete værktøjer til selv at arbejde videre med genren.

Winnie Mohr Have Jensen Ole Holch Andersen Jan Dahl, Pia Borch Hansen, Rikke Munk Zacho gymnasielærere, silkeborg gymnasium

Kommentarer fra eleverne…

  • Kristoffer Frøkjær var rigtig god til at gøre det sjovt og levende. Det fungerede rigtig godt, at han tog eksempler med fra hverdagen (videoerne og radioafsnit).
  • Det var et rigtig godt foredrag Kristoffer Frøkjær holdt.
  • Frøkjær var sjov og spændende, og var god til at forklare hvad vi kunne gøre bedre.

Undervisning i formidling på Københavns universitet:

Som kursusleder på Københavns Universitet har jeg ved flere lejligheder haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Kristoffer Frøkjær. Jeg kender Kristoffer som en energisk og engageret underviser, der deler gavmildt ud af sin store erfaring som videnskabsformidler, journalist og radiovært. Gennem sin personlighed, sin faglige tæft og sin humoristiske tone formår Kristoffer at skabe undervisning, som på én gang er dybt professionel, inddragende og underholdende. Jeg kan derfor give Kristoffer mine varmeste anbefalinger.

Jens Matthiesen, kursustilrettelægger, Statens Naturhistoriske Museum, KU.

Workshop hos dansk bloddonorforening.

Kristoffer Frøkjær var oplægsholder og coach til en kommunikationsworkshop rettet mod forskere fra Det Danske Bloddonorstudie. I løbet af dagen fik han med sine inspirerende og vedkommende oplæg forvandlet svært tilgængelige abstracts til gode, brugbare historier.

Kristoffer Frøkjær når ud til deltagerne med en tilgang til forskning og videnskab, der er direkte og ligetil.

Kursusdeltagerne har efter kurset over udtrykt stor begejstring over, at de har lært at fortælle historier, der er forståelige for alle. De bedste anbefalinger fra Bloddonorerne i Danmark.

Tom Erik Kampman, kommunikationsansvarlig, Bloddonorerne i Danmark

BOOK Kristoffer Frøkjær

Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: