Kim Bildsøe Lassen

bdb447cf89d84b17b151bbdb6f877526_6831702325h

Kim Bildsøe Lassen har været vært på TV Avisen siden 2007 og ansat i DR siden 1998. Han er en af DRs mest erfarne journalister og tv-værter med en solid international erfaring fra bl.a. jobbet som vært og redaktør på DRs udenrigsmagasin Horisont.
Han var DRs korrespondent i USA og har desuden tidligere været udlandsredaktør og souschef på TV Avisen. Før sin tid i DR var Kim Bildsøe reporter og redaktionssekretær på TV2 og korrespondent i Mellemøsten for Information.
Ud over at kunne bookes som ordstyrer holder Kim Bildsøe Lassen foredrag om USA, Kampen mod terrorisme og om mediernes måde at præsentere verden på.

Foredrag:
Bildsøe i Brasilien
Kim Bildsøe Lassen flyttede som 22-årig til Brasilien. I anledning af VM har han i forbindelse med programserien “Bildsøe i Brasilien” netop besøgt landet igen. Et land som han altid har været fascineret af og beskriver således: “Jeg kender ikke noget andet land, hvor befolkningen har en så klar fornemmelse af, at vi er på jorden i et bestemt antal år, så vi må hellere få noget godt ud af det – også selvom tingene er hårde og barske”.
I foredraget, tegner han ligesom i programmerne, et kontrastfuldt og mangfoldigt billede af Brasilien. Et land som er fyldt med en enorm livsglæde på trods af faktorer som slum, kriminalitet, prostitution og fattigdom.

Supermagten USA
Kim Bildsøe Lassen fortæller om det fascinerende og mærkelige land, der er så afgørende for verdens udvikling. Religion, frihed, republikanerne, dødsstraf, arven fra Bush og meget andet vil være i centrum for denne personlige beretning og betragtning om verdens mest magtfulde nation.

Kim Bildsøe Lassen kommer også ind på forholdet mellem USA og resten af verden, og ikke mindst Europa samt det sidste amerikanske præsidentvalg.

Den internationale kamp mod terrorisme
Det startede den 11. september 2001. Hvornår det afsluttes er der ingen der ved, men det er helt sikkert at den internationale kamp mod terrorisme bliver en afgørende del af international politik og handlemåde i mange år fremover. Hvad driver USA og den øvrige vestlige verden – og hvad driver terroristerne? Et detaljeret kig i begge ‘lejre’ af en konflikt, der kan forandre den måde vi lever på.

TV, medier og den måde verden præsenteres på i pressen
En diskussion af det herlige, forførende og nogle gange fordummende medie. Hvad stiller vi op med globalisering, EU, Mellemøsten og alle de andre afgørende emner for verdens udvikling, når de skal proppes ind i ‘kassen’.

BOOK Kim Bildsøe Lassen
Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: