Frederikke Ingemann

 

Frederikke Ingemann er udenrigsjournalist på TV2 og ph.d. i internationale forhold fra Sorbonne i Paris. Hun har boet i udlandet i mange år, de fleste i Paris, men også i Minneapolis og Moskva. For TV 2 dækker hun især Frankrig, men også Rusland, Sydamerika og international politik mere generelt. Hun taler flydende fransk og spansk og mestrer også engelsk, tysk og russisk.

Før sin tid på TV 2 var hun vært på DR 2-programmet ”Dagen”, og inden da tilrettelægger og vært på Radio24Syv’s ”Globus Rusland”. Hun har også erfaring som ordstyrer og moderator.

Foredrag:
Frankrig – på vej frem?

Frankrigs nye, unge præsident Emmanuel Macron blev valgt på løfter om at revolutionere fransk politik og reformere Frankrig. Han vil lave politik på en ny måde i håb om at genetablere tilliden mellem befolkningen og politikerne.

Men hvem er denne Macron, der har gjort politisk kometkarriere fra at være ukendt i offentligheden for få år siden til at sidde som folkevalgt på landets mest magtfulde post og endda have et absolut flertal bag sig i Nationalforsamlingen? Internationalt har Macron gjort sig bemærket ved at sætte den amerikanske præsident Trump på plads og modtage Ruslands Putin på kongeslottet Versailles.

Kritikere beskylder ham for at være magtliderlig, et marketingprodukt, der ikke er et nøk bedre end sine forgængere. Har franskmændene med valget af Macron i virkeligheden fået en monark i præsidentklæder, som kan ende med at sætte demokratiet i landet over styr?

For hvordan bliver Frankrig, når Macron og hans politiske bevægelse ”Republikken Fremad” har fået gennemført de varslede reformer? Kaster han Frankrig ud i social uro, når det franske arbejdsmarked bliver lavet om, så det ligner det danske mere, hvor det er let at hyre og fyre folk?

Og hvor er EU på vej hen, nu hvor supereuropæeren Macron vil køre tandem med Tyskland og puste nyt liv i unionen? Bliver det europæiske samarbejde tættere både politisk og økonomisk?

Send en forespørgsel her

Reklamer

Kiercom Nyhedsbrev

KierCom på Facebook

Kiercom på Linked In

%d bloggers like this: